Race standard for Frieseren

Frieseren er en ældgammel hesterace, en af Europas ældste og tilhører de barokke heste i lighed med Andalusier og Lipizzaner. Stambogen for frieserheste blev oprettet i 1879 i Friesland, Holland.

Frieseren er en kvadratisk bygget hest med et særdeles elegant præg med en flot svungen hals, et lille og kønt hoved, små ører og en fejende hårpragt, man, hale og kodehår. Gangen er kraftfuld med høj forbensbevægelse. Farven er uden undtagelse sort, kun ganske få hvide hår i panden er tilladt.

Idealmålet for frieseren er 160 – 162 cm i stang. Da frieserhesten først kan betragtes som udvokset omkring 5 års alderen, findes den i størrelser fra 150 – 170 cm i stang.

Frieseren er en temperamentsfuld, men alligevel meget samarbejdsvillig og kontaktsøgende hest, der egner sig til brug i såvel kørsel som ridning.

Slægtskabet mellem de sorte Frieser og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.

Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.

I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse. Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem. Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.

Hovedet

• Ikke for langt og med tilstrækkelig bredde.
• Små opmærksomme ører, med ørespidser som bøjer lidt mod hinanden.
• Øjnene ønskes store og glansfulde.
• Næsebenet helst lidt hule eller lige.
• Rummelige næsebor.
• Lukkede læber og korrekt tandsæt (over- og underbid er uønsket).
• Kæberne ikke for kraftige med tilstrækkelig mellemrum.
• Hovedet ønskes tørt og udtryksfuldt med jævn overgang til halsen.
• Nakken ønskes tilstrækkelig lang, således at hesten kan bøje hovedet ubesværet.

Halsen

• Ønskes let bøjet.
• Halsen må ikke være for kort eller for muskelfattig.
• Ansat tilstrækkelig højt fra brystet.
• Underhals er uønsket.

Manke

• Godt dannet.
• Jævn overgang til ryggen.
• Ikke for flad.

Ryggen

• Ryggen må ikke være for lang og skal have god muskelfylde.
• En lidt vigende ryg er tilladt.

Lænden

• Lænden Bred, stærk og muskuløs.
• En flydende overgang til krydset er vigtig.

Krydset

• Ikke for kort, let hældende, tilstrækkelig bredt med veludviklet muskulatur.
• Ikke for rundt eller for spidst (snævre sædeben er uønsket).
• Halen ønskes ikke for lavt ansat.
• Veludviklet og lang lårmuskulatur er vigtig.

Skulderen

• Skulderen skal være lang nok og skrå stillet.
• Passende bredde og god muskulatur ønskes i brystet.

Ribbenene

• Ribbenene skal være tilstrækkelig lange og hvælvede så der er nok plads til hjerte og lunger.
• Tøndeform er uønsket.
• Bugen skal have god dybde bagtil.

Benene

• Set forfra skal benene være lodrette med en hovbreddes mellemrum på gulvet.
• Set fra siden skal de være lodrette til og med kodeleddet.
• Koderne skal danne vinkel på 45-50 grader til en plan flade.
• Forbenets pibeknogle skal ikke være for lang, derimod skal der være tilstrækkelig længde i overarmsknoglen.
• Hovene skal være tilstrækkelig rum og uskadt.
• Set bagfra skal bagbenene være lige.
• Set fra siden velstillede, stærke med gode stærke hove.
• Bagbenets pibeknogle er som regel lidt længere end forbenets, mens underlår skal være tilstrækkelig lange og desuden muskuløse.
• Leddene for og bag skal være veludviklede og tørre.
• Hasens vinkel skal være ca. 140 grader, mens bagbenets kodeled skal danne en vinkel på ca. 55 grader til en plan flade.

Skridt

• Skridt skal være ret (ingen bevægelse til siden).
• Kraftig og smidig med tilstrækkelig rummelighed, bevægelsen skal komme fra skulderen med godt afskub fra bagparten.
• Bagbenene skal have kraftig undergriben.

Trav

• En rummelig fremgribende, ophøjet, trav.
• Et godt afskub og bæring fra bagparten og bøjning i hasen er ønsket.

Galop

• En gladmodige og bærende galop med godt afskub og bæring fra bagparten og bøjning i hasen.